Spil Dansk Ugen i Roskilde
Oct
30
to Nov 4

Spil Dansk Ugen i Roskilde

Glæd dig til en hel uge med et væld af oplevelser!

Vi er netop gået i gang med planlægningen af ugen - Roskilde Synger varetager projektledelsen. Har du gode ideer og forslag til Spil Dansk Ugen i Roskilde, vil vi meget gerne høre fra dig.

Følg løbende med på siden: www.spildansk.roskilde.dk 

View Event →

Kirke og demens
Aug
21
to Aug 22

Kirke og demens

Kirkemusikskolen Sjælland sætter fokus på "kirke og demens" ved et kurses, som afholdes på Emmaus - Galleri og Kursuscenter, Højskolevej 9, 4690 Haslev. Kurset henvender sig til præster, kirkemusikere, kirke- og kulturmedarbejdere, musikterapeuter m.f. som ønsker viden om demens. Kurset belyser musikalsk formidling, relationsarbejde og menneskesyn, samarbejde mellem faggrupper, belysning af demenssygdomme og meget mere. Kurset koster 2450 kr. incl ophold og forplejning excl. drikkevarer.

Tilmelding og yderligere information sker til Sjællands Kirkemusikskole sjkms@km.dk tlf. 46320308

View Event →
Sigurds Danmarkshistorie
Jun
12
7:30pm 7:30pm

Sigurds Danmarkshistorie

Svend, Knud og Valdemar. Sigurds Danmarkshistorie fremført af Di Vers og Roskilde Domkirkes Børne- og Juniorkor og med Sigurd Barrett ved klaveret.

Østervangskolens Festsal d. 12. juni 2017 kl. 19.30.

Billetter via: di-vers.billetexpressen.dk 

 

View Event →
Et symfoniorkester kommer til Roskilde
Jun
7
5:00pm 5:00pm

Et symfoniorkester kommer til Roskilde

Copenhagen Phils 70 musikere strømmer ud på Sjælland for at fylde sjællandske byer med musik – og sprede musikalske glæder ud til både store og små.

Et symfoniorkester har mange strenge at spille på, og vi spiller på dem alle sammen, når vi indtager sjællandske byer og sender musikken ud til både børn og unge, hospitaler, plejehjem, erhvervslivet, familier og bedsteforældre. Vi slutter af med en stor og festlig koncert – for hele familien.

Onsdag d. 7. juni kommer orkestret til Roskilde og til den store koncert om aftenen i Byparken opføres bl.a. Morgensang fra N. W. GadesElverskud samt Kølig det lufter af Svend E. Werner. For at det bliver så festligt som muligt, er der brug for så mange glade og musikalske korister som muligt. Vi håber, I kan finde tid og lyst til sammen med det store symfoniorkester at opføre de to sange.

Et symfoniorkester kommer til byen bliver til i tæt samarbejde med lokale kommuner, musikskoler og erhvervsvirksomheder ud fra et fælles ønske om at skabe uforglemmelige oplevelser, der fæstner sig i hukommelsen hos byens borgere, store som små.

Praktisk info er som følger:

Lydprøve onsdag d. 7. juni i Byparken kl. 17.00 sammen med orkestret

Koncert samme sted kl. 19.00

Dirigent: Jakob Hultberg

Syngende konferencier: Michael Carøe

View Event →
STEMMER I FOLKEPARKEN
May
19
4:30pm 4:30pm

STEMMER I FOLKEPARKEN

Den ny-renoverede amfiscene i Folkeparken skal indvies og du skal være med! Det er kulturudvalgsformand Birgit Pedersen og formand for Teknik og Miljøudvalget Torben Jørgensen som inviterer til sang og musik i Folkeparken fredag d. 19. maj kl. 16.30. "Hvad er mere nærliggende for musikbyen Roskilde end et musikarrangement, når vi skal fejre de grønne områder", udtaler Birgit Pedersen, hvis hjerte i særlig grad banker for sang og den samhørighed- og fællesskabsfølelse, som sang giver.

Roskilde Synger har bedt dirigenten af KOR KOR, Camilla Tiedt og pianisten Mette Lind, som også er korleder for koret Intakt, vælge en håndfuld sange og indbyde alle sangglade Roskildensere til en dejlig eftermiddag i parken. Historikeren Mette Høy indleder arrangementet med et kort rids gennem Folkeparkens historie.

View Event →
Syng foråret ind!
Apr
26
7:30pm 7:30pm

Syng foråret ind!

 

'Syng foråret ind!' Sådan lyder opfordringen påny fra Vor Frues Sangkor og Roskilde Synger, der indbyder alle til at komme i Byens Hus onsdag den 26.april kl 19.30. 

Her vil Hanne Tofte Jespersen lede en stribe fællessange, som alle kan synge med på. Vor Frues Sangkor optræder med kormusik. Koret er et blandet kor med et bredt repertoire. Koret 'backer' fællessangen i Byens Hus og synger derudover bl.a. danske og svenske folkesange og -viser,  Lennon-/McCartney numre, afrikanske sange og sange, som inddrager publikum, så alle kan opleve glæden ved at synge sammen med andre. Koret blev stiftet i Sangens År 2008 som en forening, der engagerede Hanne Tofte Jespersen som dirigent. I efteråret 2015 meldte sangere fra det tidligere Ramsø Sangerne sig ind i Vor Frues Sangkor, som har hjemsted i Vor Frue og nu har ca 30 medlemmer.

Roskilde Synger og Vor Frues Sangkor står bag arrangementet i den gamle byrådssal. Der er gratis adgang fra kl 19.15; arrangementet varer til ca 20.45.

facts: musikalsk ledelse Hanne Tofte Jespersen. Øvrige medvirkende: Vor Frues Sangkor. Gratis adgang - alle er velkomne.

View Event →
KÆMPEKONCERT med børnekor i Roskildehallen
Mar
31
2:00pm 2:00pm

KÆMPEKONCERT med børnekor i Roskildehallen

Børnekorforeningen samler otte børnekor til en dag med sang, bevægelse og træning af flerstemmighed og klang. Kirsten Juul Seidenfaden og Manner Pesche-Køedt er begge sangpædagoger, komponister og korledere og har bl.a. lavet materialet "Lige i Øret". De to samler og løfter og sammen med de mange børn slutter de af med et brag af en koncert d. 31. marts kl. 14.00.

Koncerten er åben for alle. Det koster 20 kr. for voksne og børn over 12 år. Børnekorforeningen opnår støtte fra Køge - og Roskilde Kommune til at gennemføre bl.a. denne dag. 

View Event →
Roskilde Litteraturfestival
Mar
4
10:15am10:15am

Roskilde Litteraturfestival

Roskilde Litteraturfestival fejrer i år forskellige koblinger mellem musik og litteratur. Der inviteres til et brag af en dag, fyldt med forfattere, musik, læse- og lyttetips, og mulighed for at få dine egne tekster vurderet.

Roskilde Synger skyder festivalen i gang lørdag d. 4. marts med 15 minutters fællessang. Det sker kl. 10.15 - 10.30 på "Scenen i musikken". Det er Roskilde Synger's bestyrelsesformand Susanne Malmstrøm, som har valgt sangene og giver en kort introduktion. 

Kom og syng med!

View Event →
Luther-rosen. Inspirationskursus
Jan
27
10:00am10:00am

Luther-rosen. Inspirationskursus

Inspirationsdag med præsentation af salmer og korsatser i Luther-rosen, ny udgivelse fra Folkekirkens Ungdomskor.

Kom og bliv inspireret til korets, menighedens og kirkens fejring af Luther og reformationsjubilæet i 2017, når Luther-rosen præsenteres på en dag med spændende oplæg, samtale og masser af sang fra udgivelsens salmer og korsatser.

Det musikalske udtryk og sværhedsgraden i Luther-rosen spænder vidt, mellem iørefaldende og mere udfordrende salmer til menighed og kor, lettere to-stemmige satser til begynderkoret, og både meget tilgængelige og mere krævende tre- og firestemmige satser for ligestemmigt og blandet kor. Med nye, inspirerende salmetekster. 

Kursusdeltagerne vil opleve og blive vejledt i, hvordan salmer og korsatser kan anvendes både i forhold til kor- og menighedssang. Deltagerne får også eksempler på, hvordan Luther-rosen kan bruges i musikgudstjenester og til arrangementer i forbindelse med reformationsfejringen. Endelig bliver der mulighed for at spørge til og drøfte Luthers og reformationens tanker bl.a. om musikkens rolle i kirke og gudstjeneste,

Sjællands Kirkemusikskole:

Kurset er tilrettelagt i samarbejde mellem Folkekirkens Ungdomskor og Kirkemusikskolerne. Underviser: Povl Chr. Balslev.

Pris: 575 kr. inkl. Luther-rosens salmebog, antologi for blandet kor og antologi for ligestemmigt kor.

Pris: 450 kr. for deltagere, der selv medbringer egne eksemplarer af udgivelserne fra Luther-rosen.

Deltagerprisen er inkl. let frokost og kaffe.

Tilmeldingsfrist d. 13/1-17. Tilmelding og betaling til den kirkemusikskole, der står for den enkelte inspirationsdag. Kontaktoplysninger på www.kirkemusikskole.dk For yderligere information kontakt korkonsulent Hanne Korsgaard Sundbøll: korsyd@fuk.dk/ 21207056

På selve dagen kan yderligere eksemplarer af Luther-rosen – samlet eller enkeltvis – bestilles til kor/menighed med 10% rabat.  

View Event →
Messias i Roskilde Domkirke
Dec
20
7:30pm 7:30pm

Messias i Roskilde Domkirke

Roskilde Domkirkes Drengekor og barokensemblet originalerne under ledelse af Finn Evald opfører Händels Messias i Roskilde Domkirke.

Det sker tirsdag d. 20. december kl. 19.30.

Billetter á 150 kr. kan købe i Roskilde domkirkes våbenhus eller på billetto. Børn under 12 år i følge med en voksen har gratis adgang. 

View Event →
Musik-café - Kom og syng med
Nov
4
4:00pm 4:00pm

Musik-café - Kom og syng med

Musik-café

 

Fredag 4. novvember kl. 16.00-16.55

Sjællands Kirkemusikskole, Allehelgensgade 8

I anledningen af Spil Dansk Ugen, vil der være særligt fokus på danske salmer og sange. Kom og syng med.

Studerende fra Sjællands Kirkemusikskole vil spille og synge for, og vil også selv give et par numre

Der vil være en kop kaffe og en småkage

 Det er naturligvis gratis, men da vi har beskedne lokale-forhold, vil vi gerne have en tilmelding.
Mail sjkms@km.dk, eller ring 4632 0308

View Event →
Spil Dansk Ugen
Oct
31
to Nov 6

Spil Dansk Ugen

Sangkraftcenter Roskilde Synger er tovholder for hele Spil Dansk Ugen i Roskilde Kommune. Det bliver et brag af en uge med et væld af koncerter, arrangementer, events, masterclasses og meget mere. Glæd dig til at opleve, hvad Roskilde kan præstere og byde på!

Mere information følger senere.

View Event →
Musik-café. Kom og syng med på Sjællands Kirkemusikskole
Sep
30
4:00pm 4:00pm

Musik-café. Kom og syng med på Sjællands Kirkemusikskole

Musik-café

 

Fredag 30. september kl. 16.00-16.55

Sjællands Kirkemusikskole, Allehelgensgade 8

Kom og syng med på nogle af de nye salmer fra det nye salmebogstillæg ”100 salmer”

Desuden fejrer vi Jeppe Aakjærs 150 år med at synge nogle af hans dejlige sange

Studerende fra Sjællands Kirkemusikskole vil spille og synge for, og vil også selv give et par numre

Der vil være en kop kaffe og en småkage

 Det er naturligvis gratis, men da vi har beskedne lokale-forhold, vil vi gerne have en tilmelding.
Mail sjkms@km.dk, eller ring 4632 0308

View Event →
Roskilde Synger fejrer Byparken
Sep
11
1:00pm 1:00pm

Roskilde Synger fejrer Byparken

Roskilde Synger er med til at fejre Byparkens 100 års jubilæum søndag d. 11. september kl. 13-15.

"Stomp & Stemme" - Alle kan være med! Trommeslageren Christine Dueholm og sangerinden Aviaja Lumholt kommer og spiller på baljer, tønder og stokke, bruger kroppen og stemmen som instrument og synger enkle melodier sammen med fede grooves og moves.

View Event →
Gå til spirekor
Aug
24
4:00pm 4:00pm

Gå til spirekor

Velkommen til en ny sæson i Spirekoret!

Går du i 0.-2. klasse og er du vild med at synge? Så er Spirekoret ved Domkirken måske noget for dig.

Vi øver onsdage 16-17.15 i Konventhuset og starter en ny sæson op onsdag d. 24. august.

Vi danser, leger og bruger hele kroppen - kom på besøg eller kontakt korleder Majken Kirkegaard på mk@roskildesynger.dk eller 25 11 15 35, hvis du har lyst til at vide mere.

View Event →
Byparkskoncert Roskilde Synger
Jul
5
7:30pm 7:30pm

Byparkskoncert Roskilde Synger

Roskilde Synger åbner sommerens byparkskoncerter i Roskilde med fællessang og klassikere på plakaten.

Lange, lyse sommeraftener rimer på byparkskoncerter i Roskilde, og i år bliver den første koncert en oplevelse for folk i alle aldre. Temaet for den første af i alt fire koncerter i den gamle bypark er film- og sceneklassikere. Publikum er velkommen til at synge sammen med de optrædende kunstnere.

Når den første af i alt fire byparkskoncerter i Roskilde skydes i gang 5. juli 2016, er det med to rutinerede kvinder i front.

Lotte Heise er konferencier, og vil guide publikum igennem en skøn aften med et musisk tilbageblik på tidligere tiders store film-og sceneklassikere. Udover at være en fremragende entertainer, har Lotte Heise sit eget radioprogram på P2. Bravo – med Lotte Heise, hver lørdag aften, hvor hun deler ud af sin store viden og passion for opera.

Kirsten Siggaard kommer på scenen og optræder med kendte numre fra filmen og teatrets verden. Kirsten Siggaard har en lang karriere bag sig som sangerinde. Mest kendt er hun nok for sit store bidrag til Dansk Melodi Grand Prix, som hun har vundet ikke mindre end tre gange.

En herrekvartet af de bedste professionelle sangere fra DR’s kor giver Lotte Heise modspil på scenen. De leder fællessangen, og giver muligvis selv et par numre.

En trio akkompagnerer fællessangen. Trioen består af tre professionelle musikere, og er sammensat af piano, kontrabas og trommer

-Det er altid hyggeligt med byparkskoncerterne, som efterhånden er en gammel tradition her i Roskilde. ”koncerten er med til at gøre Roskilde til et dejligt sted at bo og leve. Der er gang i den og altid fuld af musik om sommeren”., siger Susanne Malmstrøm, der er bestyrelsesformand for Roskilde Synger.

Byparkskoncerten den 5. juli starter kl. 19.30. Så kom men kom i god tid og tag gerne madkurven med. Der er underholdning for børnene i Byparken fra kl 18.30. Koncerterne i byparken arrangeres i samarbejde mellem Roskilde Synger, Gimle og Roskilde Kommune. Der er gratis entré for alle. 

Roskilde Synger har indgået en aftale med Otto Suenson, som sponsorerer vingaver i forbindelse med Byparkskoncerten i Roskilde d. 5. juli. Otto Suenson specialiserer sig i det bedste fra USA, Italien og Frankrig. Besøg butikken i Sankt Ols gade 13, 4000 Roskilde til et glas og en snak.

 

View Event →
Møde om Spil Dansk Ugen 2016
Jun
1
5:30pm 5:30pm

Møde om Spil Dansk Ugen 2016

Roskilde Kommune deltager igen i år i Spil Dansk Ugen, som finder sted i uge 44. Vi skal lave et brag af en uge i Roskilde og derfor er du inviteret til møde, hvor vi i fællesskab skal udtænke gode planer for ugens indhold. Mødet indeholder information fra styregruppen, præsentation af kommunepakken, ideudvikling og muligheder for samarbejde og præsentation af et muligt flagskibs-event.

Tilmeld dig mødet ved at sende en mail til Jacob Heide Madsen på: jhm@roskildesynger.dk senest mandag d. 30. maj.

Mødet er: D. 1. juni kl. 17.30-19.30 i Byens Hus i ”forposten”, Stændertorvet.

Vi skal bruge Jeres hjælp og vejledning til at fordele de mange gratis koncerter, arrangementer og undervisning fra Spil Dansk pakken. Desuden ønsker vi, at ugen byder på meget mere end bare det, der tilbydes via kommunepakken. Derfor er der afsat en pulje penge, som kan søges til projekter/koncerter.

Temaet for Spil Dansk Ugen 2016 i Roskilde, er ”lighed i musikken”. Temaet er relativt åbent, så der er plads til forskelligheder i omfang og indhold. Herunder er der et bud på, hvordan temaet kan tolkes. Du er meget velkommen til at være kreativ og bidrage med andre tolkninger af temaet.

  • Bring musikken ud til folk, som af forskellige årsager enten ikke har mulighed for eller selv vælger at opsøge den.
  • Bring musikken ud på utraditionelle spillesteder, hvor man normalt ikke forventer at møde den.
  • Lav musiske ’møder’ mellem forskellige etniciteter. Lad musikken være ”sproget” der kan få folk til at mødes på tværs af kulturer.
  • Skab projekter der sætter fokus på kønsmæssig lighed i musikken.

Roskilde Kommune har købt ”premium pakken” hos Spil Dansk, som byder på en masse spændende muligheder. Læs mere om det her: 

Styregruppen består af: 
Gitte K. Nielsen, afsnitsleder Kultur & Idræt  
Tina G. Christensen, kulturkonsulent  
Niels-Erik Mogensen, Souschef Musiske Skole
Caroline S. Clemmensen, Kulturhusleder KulturCosmos
Claes Topp, Gimle
Anya M. Poulsen, Roskilde Bibliotek
Jacob H. Madsen, adm. leder Roskilde Synger.

 

View Event →
Haderslev Domkirkes drengekor gæster Roskilde Domkirke
Feb
28
2:30pm 2:30pm

Haderslev Domkirkes drengekor gæster Roskilde Domkirke

Dirigent: Henrik Skærbæk Jespersen
Organist: Kristian Lumholdt
Musik af bl.a. Mozart, Mendelssohn, Grieg og Stanford.
Kl. 14.30 - 16.00. Gratis adgang.



Koret er et blandet drenge- og mandskor, der består af 55 sangere i alderen 9-58 år. Koret har i løbet af kort tid markeret sig som et stærkt, populært og efterspurgt drengekor.
Målet er at skabe et kor, der i kraft af et stærkt fællesskab får gode musikalske og sociale oplevelser. Der holdes korprøver flere gange om ugen, både som fællesprøver, i særskilte stemmegrupper og endvidere modtager drengene undervisning i solosang.Koret har inspillet to cd’er og er i gang med optagelserne til en jule-cd, der udkommer i efteråret 2016.
I forbindelse med korets rejse i 2014 sang de koncerter i bl.a. Københavns Domkirke, Helsingør Domkirke og deltog i Sveriges største korfestival med en koncert i en fyldt Lunds Domkirke. Ligeledes i 2014, opførte koret hele Händels Messias i hhv. Haderslev og Slesvig Domkirke. I oktober 2015 gik rejsen til Wien, hvor de sang koncerter på Schönbrunn Slot, i Stephansdom og udvekslede med Wiener Sängerknaben. Nytårsnat 2016 sang Haderslev Drengekor året i gang på DR1 ved den TV-transmitterede nytårsgudstjeneste fra Haderslev Domkirke.

View Event →
Ad Libitum BrassBand
Dec
20
11:00am11:00am

Ad Libitum BrassBand

Kom forbi til dejlig messing julemusik. Ad Libitum Brass er et brass band tenpiece, oprettet af rødder fra Roskilde Garden.  Ad Libitum Brass spiller mange former for underholdende musik, bl.a. fra jazz, pop, rock og klassisk samt medleys.

View Event →
Julesang med Domkirkepigekorets piger
Dec
13
11:30am11:30am

Julesang med Domkirkepigekorets piger

Roskilde Domkirkes Pigekor har eksisteret siden 1996 som en del af Domsognets børne- og ungearbejde. De ældste af pigerne er efter års korundervisning så dygtige at de sagtens kan klare sig selv i flerstemmige ensembler uden hjælp fra en dirigent. Dette kan du få at høre d. 13. december, når seks af Domkirkens pigekorssangere synger julen ind på gågaden mellem kl. 11.30 og 13.30.

View Event →