Spil Dansk Ugen d. 26. oktober - 1. november.


Samklang

Mandag d. 26.10 kl. 10.30-12.00

Gågaden Koret Samklang synger hist og her og alle vegne. Måske møder du dem og får en sang med på vejen?

Musik i Eventyrskoven

Onsdag d. 28.10 kl. 9.30, 10.30 og 13.00

Torsdag 29.10 kl. 9.30, 10.30 og 13.00

Den overdækkede gård ved Danske Bank, Algade 5 Musik i Eventyrskoven er 45 spændende, musikalske minutter med musik, sang, dans og leg. Alle børn i børnehavealderen kan komme og synge, danse, lege og bevæge sig sammen med TrommeLise. De skal høre historier om alt mellem himmel og jord og lytte til spændende instrumenter. Og så skal de lave dejlig musik sammen. Det bliver et par forrygende dage sammen med en masse glade børn lige i hjertet af Roskilde. Tilmelding til arrangementet sker på mette.roskildesynger@gmail.com.

Roskildekrukkerne

Torsdag d. 29.10 kl. 17.00-18.30

Gågaden Koret Roskildekrukkerne vil sprede musikalsk glæde i gågaden i Roskilde med sange fra den danske sangskat. Hvem ved, hvor de mon dukker op?

Sang i busserne

Lørdag d. 31.10 kl. 12.00-14.00 Roskildes busser Lørdag d. 31.10 mellem kl. 12 og 14 kan medlemmer fra Roskilde Domkirkes Pigekor opleves i nogle af Roskildes busser, hvor de på smukkeste vis vil synge nogle dejlige, danske sange. Det bliver med garanti en bustur, du aldrig glemmer.

Læs mere om Spil Dansk Ugen her