Fyraftenssang med Joy d. 27. oktober kl 19-20.

  • Beredskabsstationen 10 Gammel Vindingevej Roskilde, 4000 Denmark

Sangkraftcenter Roskilde Synger er naturligvis med på vognen, når uge 44 kommer til at summe af lyd over det ganske land i forbindelse med Spil Dansk Ugen. Vi har valgt at sætte Roskilde Kommunes Borgmester Joy Mogensen stævne på Beredskabsstationen i Roskilde. Hun har fået en særlig udfordring af Roskilde Synger: Hvilke sange har en særlig betydning for dig og hvorfor?

Kom og vær med til at løfte fællessangen sammen med din borgmester. Du får ligeledes lejlighed til at købe et glas vin fra den lokale vinimportør vinhylden.dk og læne dig tilbage og lytte til Kildekoret, når de synger et repertoire af danske sange. Mød din borgmester i sang - kom og syng med tirsdag den 27. oktober kl 19.

Der er fri entré ved arrangementet, men af hensyn til kapaciteten skal der reserveres billetter, hvilket gøres ved henvendelse til Roskilde Synger til Jacob Heide Madsen på mail jhm@roskildesynger.dk Vi kan ikke garantere ledige pladser på selve dagen uden forudbestilling. Der er 200 pladser, som fordeles efter først-til-mølle.