Luther-rosen. Inspirationskursus

  • Sjællands Kirkemusikskole 8 Allehelgensgade Roskilde, 4000 Denmark

Inspirationsdag med præsentation af salmer og korsatser i Luther-rosen, ny udgivelse fra Folkekirkens Ungdomskor.

Kom og bliv inspireret til korets, menighedens og kirkens fejring af Luther og reformationsjubilæet i 2017, når Luther-rosen præsenteres på en dag med spændende oplæg, samtale og masser af sang fra udgivelsens salmer og korsatser.

Det musikalske udtryk og sværhedsgraden i Luther-rosen spænder vidt, mellem iørefaldende og mere udfordrende salmer til menighed og kor, lettere to-stemmige satser til begynderkoret, og både meget tilgængelige og mere krævende tre- og firestemmige satser for ligestemmigt og blandet kor. Med nye, inspirerende salmetekster. 

Kursusdeltagerne vil opleve og blive vejledt i, hvordan salmer og korsatser kan anvendes både i forhold til kor- og menighedssang. Deltagerne får også eksempler på, hvordan Luther-rosen kan bruges i musikgudstjenester og til arrangementer i forbindelse med reformationsfejringen. Endelig bliver der mulighed for at spørge til og drøfte Luthers og reformationens tanker bl.a. om musikkens rolle i kirke og gudstjeneste,

Sjællands Kirkemusikskole:

Kurset er tilrettelagt i samarbejde mellem Folkekirkens Ungdomskor og Kirkemusikskolerne. Underviser: Povl Chr. Balslev.

Pris: 575 kr. inkl. Luther-rosens salmebog, antologi for blandet kor og antologi for ligestemmigt kor.

Pris: 450 kr. for deltagere, der selv medbringer egne eksemplarer af udgivelserne fra Luther-rosen.

Deltagerprisen er inkl. let frokost og kaffe.

Tilmeldingsfrist d. 13/1-17. Tilmelding og betaling til den kirkemusikskole, der står for den enkelte inspirationsdag. Kontaktoplysninger på www.kirkemusikskole.dk For yderligere information kontakt korkonsulent Hanne Korsgaard Sundbøll: korsyd@fuk.dk/ 21207056

På selve dagen kan yderligere eksemplarer af Luther-rosen – samlet eller enkeltvis – bestilles til kor/menighed med 10% rabat.