STEMMER I FOLKEPARKEN

  • Folkeparken

Den ny-renoverede amfiscene i Folkeparken skal indvies og du skal være med! Det er kulturudvalgsformand Birgit Pedersen og formand for Teknik og Miljøudvalget Torben Jørgensen som inviterer til sang og musik i Folkeparken fredag d. 19. maj kl. 16.30. "Hvad er mere nærliggende for musikbyen Roskilde end et musikarrangement, når vi skal fejre de grønne områder", udtaler Birgit Pedersen, hvis hjerte i særlig grad banker for sang og den samhørighed- og fællesskabsfølelse, som sang giver.

Roskilde Synger har bedt dirigenten af KOR KOR, Camilla Tiedt og pianisten Mette Lind, som også er korleder for koret Intakt, vælge en håndfuld sange og indbyde alle sangglade Roskildensere til en dejlig eftermiddag i parken. Historikeren Mette Høy indleder arrangementet med et kort rids gennem Folkeparkens historie.