Korområdet i Danmark er ubeskrevet og indgår ikke i nogle faste opgørelser, hverken i regi af Kulturministeriet eller Danmarks Statistik. Gennem kortlægningen af dansk korliv har vi arbejdet på at få et overblik, som giver mulighed for at inddrage korsangen i de faste dataindsamlinger samt give indblik i bevæggrunde, muligheder og udfordringer blandt danske kor.

Kortlægningen blev foretaget mellem 2020-2021 og tilvejebragte ny viden om kor, som kan være interessant for eksempelvis stat og fonde, som investerer i og støtter området og for Sangens Hus, kursusudbydere og uddannelsesinstitutioner i deres fremtidige arbejde.

Samarbejdspartnere: Sangens Hus (projektejer), Danmarks Statistik, Slots- og Kulturstyrelsen, Roskilde Synger, Videncenter for Sang, Augustinus Fonden, Konservatorierne i Danmark, Kor72 m.fl.