SANGGLAD

Sangglad er et initiativ for daginstitutioner, som vil give sangen en helt central plads i børnenes dagligdag. I Roskilde Kommune er fire institutioner certificeret som Sangglad institution, hvor vi samarbejder med pædagoger og ledere om at udvikle deres kompetencer i forhold til at synge med børnene; der arbejdes bl.a. med større sang- og musikforståelse, et bredere kendskab til den danske sangskat, viden om børnestemmen og sangen som overlægger for arbejdet med læreplanstemaer. Sangglad bidrager på den måde til glade, kreative børneliv gennem et kvalificeret arbejde med sang og bevægelse. På landsplan findes der nu mere end 100 certificerede Sangglade daginstitutioner.

Er I en institution i Roskilde Kommune, og ønsker mere sang i dagligdagen, så kontakt os på info@roskildesynger.dk og så hjælper vi gerne med den rette løsning for jer!

Samarbejdspartnere: Sangens Hus (projektejer), 100 Sangglade institutioner, sangkraftcentre, musikskoler, Nationalt Center for Skoleforskning, Biodome m.fl.


Sangglad Mini

Sangglad Mini er en udvidelse af projektet Sangglad, og henvender sig til de 0-3-årige og deres voksne. Sangglad Mini er for vuggestuer og dagplejer, der ønsker at give sangen en helt central plads i børnenes dagligdag, og den overordnede vision er at bidrage til en god start på livet med sang. Sangglad Mini er et udviklingsforløb for det samlede pasningstilbud og et uddannelsesforløb for de professionelle voksne, som børnene har deres dagligdag sammen med.

Som en del af Sangglad Mini findes også pilotprojektet Sangglad Familie. Sangglad Familie er faciliterede sangfællesskaber, hvor hele familien mødes med andre familier og synger og laver aktiviteter sammen.

Er du leder eller pædagog i en dagpleje, daginstitution eller børnehave og kunne tænke dig at høre mere om tilbuddet og blive en Sangglad institution? Så kontakt os her.